Betingelser
Salgs- og leveringsbetingelser for Esbjerglive I/S.§ 1. GENERELTEnhver leverance mellem Esbjerglive og køber finder sted på grundlag af nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
§ 2. TILBUDTilbud er kun bindende for Esbjerglive i 14 dage, medmindre Esbjerglive angiver andet i tilbuddet.
Købstilbud er først accepteret, når køber har modtaget Esbjerglives skriftlige, her¬under elektroniske, accept af tilbuddet eller Esbjerglive inden for acceptfristen har modtaget skriftlig, herunder elektronisk, overensstemmende accept fra køber på et af Esbjerglive afgivet tilbud.
§ 3. BETALINGBetaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato.
Betaling skal finde sted ved de med fakturaen vedlagte girokort eller via netbank til det på følgesedlen angivne kontonummer.
Betales købesummen ikke rettidigt beregnes morarenter, som er den til enhver tid af Nationalbanken gældende referencesats + 7,00 % pr. år af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen. Derudover har Esbjerglive ret til at pålægge gebyr på kr. 100 pr. rykkerskrivelse ved for sen betaling. Er betaling ikke sket efter tredje rykkerskrivelse, har Esbjerglive ret til at sende den manglende betaling til inkasso. Inddrivelsesomkostninger i forbindelse med inkasso pålægges køber. Betaling af morarenter afskærer ikke Esbjerglive fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til Esbjerglive, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold.
Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af Esbjerglive.
§ 4. LEVERING OG FORSINKELSELevering anses for sket, når købers annonce er publiceret på www.esbjerglive.dk.
En overskridelse af leveringstiden med indtil 7 dage på grund af Esbjerglives forhold i enhver henseende betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for Esbjerglive.
Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at Esbjerglive er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Esbjerglive påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering.
Begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 1 måned.
§ 5. LEVERING AF MATERIALER TIL ANNONCEMateriale til annoncer, som skal publiceres på www.esbjerglive.dk, skal være Esbjerglive i hænde senest
1) 1 uge før aftalt dato for publicering, såfremt Esbjerglive skal stå for den endelige færdiggørelse af annonce.
2) 3 hverdage før aftalt dato for publicering, såfremt køber skal stå for den endelige færdiggørelse af annonce.
§ 6. MANGLER OG REKLAMATION.Købers reklamation over fejl i indrykkede annoncer eller manglende indrykning skal fremsættes omgående og være Esbjerglive i hænde senest 10 hverdage efter den aftalte dato for publicering. I modsat fald forbeholder Esbjerglive sig ret til at afvise reklamationen.
§ 7. MISLIGHOLDELSEVed købers misligholdelse er Esbjerglive berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.
§ 8. ANSVARSBEGRÆNSNINGEt erstatningskrav over for Esbjerglive kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
Esbjerglive hæfter ikke for driftstab, avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Esbjerglive skal uden ugrundet ophold underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som Esbjerglive ikke er herre over.
§ 9. OPSIGELSEEn ny aftale mellem køber og Esbjerglive skal forlænges senest 14 dage før, den oprindelige aftale udløber. Opnår køber og Esbjerglive ikke enighed om en ny aftale, har Esbjerglive ret til at sælge annoncepladsen til anden side.
§ 10. ÆNDRINGER I PRODUKTEsbjerglive forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine produkter, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer og uden væsentlig ændring af produkternes form eller funktion.
§ 11. PRISERPriser følger den til enhver tid gældende prisliste på www.esbjerglive.dk. Priser for produkter er eksklusiv moms, såfremt andet ikke angives.
Esbjerglive forbeholder sig retten til at regulere de aftalte priser for ikke-leverede produkter i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstig¬ninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
§ 12. FORTRYDELSEVed købers accept af tilbud fraskriver køber sig enhver form for fortrydelsesret.
§ 13. KØBERS ANSVAR FOR INDHOLD AF ANNONCERKøber indestår over for Esbjerglive, at indleverede annoncer overholder gældende lov, herunder markedsføringsloven. Ethvert krav, der måtte udspringe af annoncens manglende overensstemmelse hermed, herunder krav fra tredjemand som følge af overtrædelse af tredjemands rettigheder, er Esbjerglive uvedkommende og skal udredes af køberen alene.
§ 14. AFVISNING AF ANNONCERIndrykkede annoncer må ikke stride mod gældende lov. Esbjerglive forbeholder sig ret til at afvise annoncer, der strider mod gældende lov, herunder markedsføringsloven, samt kodeks for branchen generelt. Endvidere forbeholdes retten til at afvise annoncer, der indeholder pornografisk materiale, hentydninger mv. dertil, politiske holdninger af provokerende og/eller rabiat karakter, eller hvis indhold eller udseende i øvrigt er eller kan virke usømmeligt, utilbørligt, krænkende eller anstødeligt.
§ 15. LOVVALG OG VÆRNETINGAftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Byretten i Esbjerg.