Dyrehaven er et populært udflugtsmål, hvor man kan komme tæt på sikahjorte, kron- og dådyr i det indhegnede område. Dyrene er vilde, og som besøgende er vi der på dyrenes præmisser.
Kæmpe store bøgetræer byder velkommen til Nørreskoven, og netop bøgeskove er ikke så sædvanlige her på egnen. Skoven er let fremkommelig med stier, og påDyrehavens slette er der en fin udsigt mod nord og syd.
Tag frisbeen med og prøv kræfter med den ni-hullers disc golfbane syd for Dyrehaven. Der er adgang fra Gl. Vardevej.
Skal pulsen højt op, skal du til den nordlige del af Nørreskoven, hvor der findes en motorikbanen. Der er adgang fra Krebsestien.
Dyrene må gerne fodres, hvis du retter dig efter informationen ved hovedindgangen.
Hold tre meters afstand til dyrene.
Dyrene må ikke spise af hånden. Smid i stedet frugt og grønt på jorden.
Brød og spaghetti skal du lade blive hjemme, da dyrene ikke kan fordøje det.
Lyden af poser er for dyrene lig med mad, så vær opmærksom på, at dyrene søger dig fra det øjeblik, hvor posen findes frem.
Vær særlig opmærksom fra september til slutningen af november. Sensommer er lig med parringstid, også kaldet brunst. Hannerne har travlt med at markere sig over for hinanden og hunnerne.
Hvis du har lyst til en kort gå- eller løbetur, så kan du bruge den røde energisti, der er afmærket i området. Den er 3,4 km lang, og går rundt om den gamle dyrehave og golfbane.
Der findes i alt seks energistier i Esbjerg og to i Ribe. Der er skiltet tydeligt i naturen med de særlige energipæle, så du kan roligt kaste dig ud i det.
.
I tæt forbindelse med Nørreskoven ligger Vognsbølparken.
Adresse: Gl. Vardevej
Parkering: Gl. Vardevej lige overfor Spangsbjerg Hospital.
Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.
Med EsbjergLive-app'en i lommen er det let at finde energistierne og alle de andre dejlige naturoplevelser.
Du kan enten bruge eventkalenderen her på hjemmesiden eller ved at hente app'en EsbjergLive.