Hjerting Strandpark

Stien til stranden fører dig forbi en flynder, en bølge og magiske lysende kupler, når mørket er faldet på

 

Det kan du opleve

Fra p-pladsen kan du følge den ca. 900 meter lange grusbelagte sti til stranden.

 

Stien i lys grus snor sig gennem landskabet, og fører dig forbi legeskulpturen Flynderen, hvor klatrelystne sjæle kan udforske fisken. De specialbyggede bænke langs stien inviterer til siddende og liggende hvil.


Fra stien ses Bølgen. Skulpturen er lavet efter at kunstneren, Rui Chafes, længe havde siddet og observeret hvordan kyst og strand mødes på dette sted. Inden stranden bliver grusstien til en træpromenade, der får dig tørskoet til stranden.

 

På vej til stranden veksler terrænet fra skov, hede og park. Uanset årstiden byder strandparken på gode oplevelser. I sommerhalvåret kan du nyde vandet og udsigten fra den 60 meter lange badebro. 

 

Følg stranden til Strandpromenaden i Hjerting for en lidt længere tur.

 

Tips og tricksTa ud logo

Tag turen efter mørkets frembrud. De lysende kupler langs stien guider dig til stranden, og med en lommelygte i hånden kan du opleve dyrelivet på stranden i mørket. 

 


Slyng et håndklæde over skulderen, hvis vejret er varmt. Vandkanten inviterer til en soppetur.

Der kan være meget strøm, hvis du vil bade.
 

Lad være med at springe i vandet på hovedet fra badebroen. Ved lavvande er vanddybden på 0,5 meter. 
 

Ved p-pladsen finder du et offentligt toilet.

I nærheden

Der er ikke langt til Strandpromenaden i Hjerting.

Hjerting Strandpark på kort:

Find vej

Adresse: Sanatorievej 36, 6710 Esbjerg V

 

Parkering: Der er parkeringsplads på Sanatorievej 36, 6710 Esbjerg V

 

Bus: Bybus 1A stopper lige ud for Strandparken.

Se Rejseplanen

Flere forslag til udflugter

Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.

Andre ideer

Find energistierne

Med EsbjergLive-app'en i lommen er det let at finde energistierne og alle de andre dejlige naturoplevelser. 

Mere om EsbjergLive

Events

Du kan enten bruge eventkalenderen her på hjemmesiden eller ved at hente app'en EsbjergLive.

Find events

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies