Mellem marsken og Vadehavet ligger Sneum Digesø som et vigtigt vådområde, der med sin enestående natur byder på mange fine oplevelser.
Bag Darum-Tjæreborg Diget er Sneum Digesø skabt som en fuglevenlig sø, der er indhegnet for at give fuglene fred og ro.
Det er samtidig et rekreativt område i særklasse.
Sneum Digesø har et rigt fugleliv, og mange forskellige arter af fugle bruger året rundt området til at raste, spise eller yngle. Du kan eksempelvis opleve grågås, troldand, strandskade, klyde, gravand og bramgås.
Ved søen er der indrettet en plads med borde, bænke, informationstavler, kikkert og toilet, og uanset om du går, løber eller cykler på vej, sti eller dige kan du året rundt få gode oplevelser med hjem fra området ved Sneum Digesø
Du kan nemt tage cyklen til Sneum Digesø. Der er nemlig gode cykelforbindelser i alle retninger.
Sneum Digesø ligger ved udløbet af Sneum Å, hvor du kan fiske og sejle i kano, kajak og robåd.
Læg vejen forbi Darum – evt. på cykel – og tag turen ad Darum Kirkesti gennem byen ud mod diget.
Du kan også besøge Vedels Anlæg og Ribelund i Ribe.
Address: Sneum Slusevej, 6731 Tjæreborg
Parking: For enden af Sneum Slusevej er der en parkeringsplads
Public transport: Bybus 8C kører til stoppested i Allerup. Herefter er der en gåtur på 2,1 km til Sneum Sluse
Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.
Med EsbjergLive-app'en i lommen er det let at finde energistierne og alle de andre dejlige naturoplevelser.
Du kan enten bruge eventkalenderen her på hjemmesiden eller ved at hente app'en EsbjergLive.