Tange Plantage blev plantet til i 1950’erne, og året rundt kan du opleve naturen og årstidernes gang i plantagen, som skifter mellem åbne områder og tæt skov.
Tange Plantage er naturligt knyttet sammen med Tange Bakker, som er et indlandsklitområde dannet af flyvesand i istiden for cirka 10.000 år siden.
I Tange Plantage ligger en spændende skovlegeplads med en fangeborg i træ, gynger, vipper og en rutsjebane ind igennem en jordvold.
Ved siden af skovlegepladsen har spejderne to shelters og en grillplads, som du gerne må benytte, når spejderne ikke selv er der. Du skal bare selv huske at tage brænde med.
Hvis du tager madpakke med, kan du nyde den i madpakkehuset ved skovlegepladsen.
I plantagen er der både om foråret og sommeren god chance for at høre gøgen kukke.
I Tange Plantage finder du også en mindesten for modstandsmanden Knud Andersen, der blev myrdet i plantagen i februar 1945.
Du kan tage en tur til bymidten i Ribe og mærke historiens vingesus i Nordens ældste by eller gå en tur og opleve plante- og dyrelivet ved Munkesø syd for Ribe.
Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.
Med EsbjergLive-app'en i lommen er det let at finde energistierne og alle de andre dejlige naturoplevelser.
Du kan enten bruge eventkalenderen her på hjemmesiden eller ved at hente app'en EsbjergLive.