Sanne Salomonsen


Sanne Salomonsen
Musikhuset
24.2.2012 - 20.00
Pris: 345,00 (Kat A) / 295,00 (Kat B)

Køb billet

En af dansk-rockens mest markante stemmer gennem tiderne er nu tilbage med fuld styrke

Endnu engang har Sanne Salomonsen valgt Musikhuset Esbjerg som en af stationerne på den kommende turné.

Sidst hun var her, var der totalt udsolgt. Ved den lejlighed viste Sanne, at hun var tilbage for fuld styrke efter en blodprop. Det krævede kræfter og kamp at overvinde efterveerne fra den blodprop i hjernen, der tilbage i maj 2006 truede med at sætte en stopper for hendes karriere. Men Sanne er en overlever af den sjældne og seje slags.

I 2009 udkom ”Unico”, Sanne Salomonsens første album siden 2005 og hendes første dansksprogede album i over 12 år. Tilblivelsen af dette album er en historie helt for sig. I 2007 og 2008 samlede Sanne en række inden- og udenlandske sangskrivere omkring sig. Hun fortalte dem historier om sig selv og sit liv, sine drømme og sin tro på fremtiden. Derefter blev der skrevet sange i døgndrift. Størstedelen af sangene fra ”Unico” stammer fra disse sessions.

Nu kan vi så glæde os til den kommende nye CD og den turné, der følger.

Kategori A billetter er siddepladser på balkon, og kategori B billetter er ståpladser i salen.

Tilføj kommentar


Seneste artikler

Tonespace 2012
En gådefuld russisk radiostation, et kvindeband på rejse gennem kvindesindet og en elektroakustisk stumfilm med videoprojektion på tre skærme. Sådan lyder nogle af ingredienserne i den årlige...