N*Grandjean


N*Grandjean
Tobakken
23.2.2012 - 20.00
Pris: 100,00 (Forsalg) / 125,00 (Dørsalg)

Køb billet

Der er ikke mange der kan indfange de hemmelige øjeblikke og fastholde sine lyttere som den danske sanger og sangskriver N*Grandjean. Han fremfører sine små melankolske perler med en sjælden eftertænksom oprigtighed og han er et af de bedste bud på en moderne fortolker af songwriter-traditionen med et strejf af kølig nordisk soul.

Bag aliasset findes en ung mand med det borgerlige navn Nikolaj Grandjean. En musiker der tidligere har skrevet sange til Marie Frank og har udlevet sine stjernedrømme i popbandet Luke sammen den smukke Tanja Thulau. Sidenhen har han langsomt men sikkert bygget solo-karriere op og har bl.a. udfordret sit talent med et samarbejde med DRs Pigekor. Et samarbejde som fornylig bragte ham og pigerne forbi Anders Lund Madsens Nye Talkshow med fuldt band.

N*Grandjean har udgivet 2 anmelderroste albums i eget navn. Først Carrying Stars fra 2008 og Fairly Young fra 2011. Med disse i bagagen drog han for nylig landet rundt og forkælede som support for sangerinden og pianisten Agnes Obel.

En koncertrække der for alvor fik de danske musikfans til at få øjnene op for nørrebro-drengens sjældne talent.

Nu er han igen klar til at pakke tour-bussen med sit velspillende ensemble, der bakker hans ærlige sange op med en sjælden tilbagelænet og jazzet legesyge.

Live er N*Grandjean:
Nikolaj Grandjean (vokal/guitar)
Christian Winther (bas/kor)
Mikkel Lomborg (keyboard/tingeltangel/kor)
Christian Glass (percussion/kor)

Tilføj kommentar


Seneste artikler

Tonespace 2012
En gådefuld russisk radiostation, et kvindeband på rejse gennem kvindesindet og en elektroakustisk stumfilm med videoprojektion på tre skærme. Sådan lyder nogle af ingredienserne i den årlige...