Uhrban Stöjband


Uhrban Stöjband
Huset
28.1.2012 - 20.30
Pris: 50,00

Køb billet

Musikere er generelt legesyge, og det er heldigvis ikke længere sådan, at forskellige musikalske genrer - som tidligere - levede adskilt og i hver sit univers. Tvært imod, kunne man måske lidt provokatorisk hævde, at de fleste rigtig spændende og banebrydende musikalske udviklingstendenser sker i krydsfeltet imellem genrerne, hvor musikere fra forskellige stilarter arbejder sammen.

Under alle omstændigheder er UHRBAN STÖJBAND et resultat af legesyge musikere, der fra hvert sit hjørne af det rytmiske musikområde, har fundet sammen om et meget bredt, lidt skramlet og personligt udtryk, der spænder fra Neil Young over Robert Johnson til Rolling Stones, Led Zeppelin og mellemøstlig countryhærg, eller fra gospel og country over blues, til jazz og rock – vi er ikke så interesserede i prædikater og betegnelser, til gengæld er vi enormt glade for at spille god langtidsholdbar musik – der rykker!

Alle bandets medlemmer er super-aktive i det musikalske landskab og spiller i mange andre sammenhænge.

Således spiller bandets sangerinde Louise Støjberg bl.a. i pige-trioen Zenobia og bl.a. sammen med lokale Helge Engelbrecht.

Violinisten Peter Uhrbrand har foruden sit mangeårige samarbejde med Ole Mouritzen, ex. Sand på Gulvet og forskellige Fanø-musikere, arbejdet sammen med jazz-musikerne Mads Vinding, Peter Rosendal, Pierre Dørge og Irene Becker, samt folkemusikerne Sonnich Lydom, Seamus Cahill, Eskil Romme, Jens Ulvsand samt den britiske harmonika-virtuos, Karen Tweed.

Bassisten Jesper Dyhre Nielsen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og blandt meget andet har en fortid i Jordan´s Drive. Jesper spiller også i det dansk/norske orkester Synnjadrag.

Guitaristen Mads Brink Jørgensen, der igennem længere tid har været medlem af det lokale RARE (tidl. Ribe Amts Rytmiske Ensemble) spiller desuden med rock/pop-bandet Mikkel Schack Band, folk/rock/jazz-bandet Kefir-Kvartet, samt sit eget MADmadZen.

Slagtøjsspilleren Casper Mikkelsen, der har stået i spidsen for en mængde spændende musikalske projekter, bl.a. for børn, spiller i mange forskellige sammenhænge. Bl.a. var han med til at vinde ”Ung Jazz-konkurencen” i 2008 med jazz-fusionsorkestret Magnus fra Gaarden. Casper er leder af RARE (tidl. Ribe Amts Rytmiske Ensemble)

Tilføj kommentar


Seneste artikler

Tonespace 2012
En gådefuld russisk radiostation, et kvindeband på rejse gennem kvindesindet og en elektroakustisk stumfilm med videoprojektion på tre skærme. Sådan lyder nogle af ingredienserne i den årlige...